Det følger af offentlighedsloven, at en forvaltningsmyndighed på myndighedens hjemmeside skal give borgerne information om sin virksomhed, jf. lovens § 17, stk. 1, og at en forvaltningsmyndighed skal fastsætte retningslinjer vedrørende den nævnte informationspligt ifølge stk. 1, jf. lovens § 17, stk. 2. På den baggrund har Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab fastsat følgende retningslinjer for aktiv information.
Mssb.dk har til formål at understøtte ministeriets sagsbehandling og virke som generel informationsplatform over for offentligheden, ministeriets brugere og samarbejdspartnere.
Mssb.dk henvender sig både til professionelle brugere, til nyhedsmedier og private.
Det tilstræbes at koncentrere og formidle oplysningerne på en måde, som tilgodeser behovet hos alle de nævnte brugere, herunder ved en enkel og overskuelig præsentation og ved koordinering af indholdet i forhold til hjemmesiderne for de øvrige myndigheder på Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs område, herunder brs.dk og sfos.dk.
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab tilstræber på den baggrund, at hjemmesiden indeholder centrale og opdaterede oplysninger om alle væsentlige dele af ministeriets virksomhed.
På Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs hjemmeside skal bl.a. findes information om:
Derudover kan der fremgå information om:
Bemærkninger vedrørende hjemmesiden kan sendes til Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab på mssb@mssb.dk.
Læs desuden om hjemmesidens brug af cookies, persondata og webtilgængelighed.