Lovprogram 2026-27

Her kan du se Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs lovprogram for folketingssamlingen 2026/2027.

Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om cyberrobusthed (Dec II)

Lovforslaget har til formål at indføre de supplerende bestemmelser, der er nødvendige for at forordningen om cyberrobusthed kan finde anvendelse i Danmark. Det drejer sig bl.a. om regler om udpegning af kompetente myndigheder på området, regler om markedsovervågning samt indførelse af straffebestemmelser for overtrædelse af forordningens regler.

Redegørelse til Folketinget:

Redegørelse om nordisk samfundssikkerheds- og beredskabssamarbejde (Feb II)

Høringer

Høringsportalen giver borgere, virksomheder og andre interesserede en digital indgang til alle ministeriets høringer over lovforslag, bekendtgørelser mv.

Oversigt over igangværende høringer på Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs område. Høringsportalen

Gældende love

På www.retsinformation.dk kan du finde gældende love og lovbekendtgørelser, bekendtgørelser, vejledninger, cirkulærer og afgørelser på Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs område.

Retsinformation.dk er indgangen til det fælles statslige retsinformationssystem, der giver adgang til alle gældende love, bekendtgørelser og cirkulærer.

Der er også adgang til Folketingets dokumenter og beretninger fra Folketingets Ombudsmand.

Aktindsigt i departementet

Ønsker du at anmode om aktindsigt i en sag eller i enkelte dokumenter hos Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs departement, kan du sende en anmodning til mssb@mssb.dk. 

Ministeriet bestræber sig i hvert enkelt tilfælde på at behandle en anmodning om aktindsigt inden for de frister, der føler af offentlighedsloven, forvaltningsloven og miljøoplysningsloven. Kan ministeriet ikke træffe afgørelse om aktindsigt inden for 7 arbejdsdage, vil du blive orienteret om den forventede sagsbehandlingstid.