Efter møde: Grønland og Danmark klar til at styrke beredskabet i Grønland

Danmark og Grønland mødtes for at drøfte samarbejde på beredskabsområdet. I den forbindelse fortæller Torsten Schack Pedersen, at Danmark er klar til at yde støtte til Grønlands beredskab.

Torsten Schack Pedersen, minister for samfundssikkerhed og beredskab i Danmark, siger: 

Det er vigtigt, at vi står sammen. Derfor er jeg glad for det gode og konstruktive møde med Peter Borg. Her gentog jeg, at vi er klar til at støtte Grønlands beredskab, det gælder også fra Beredskabsstyrelsens og Styrelsen for Samfundssikkerheds side. 

Peter Borg, Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst, Landbrug, Selvforsyning og Miljø tilføjer: 

”Grønland står allerede på et solidt beredskabsfundament, og efter et udbytterigt ministermøde øges det tætte samarbejde yderligere – både internt og med vores nærmeste partnere. Naalakkersuisut værdsætter opbakningen fra Danmark til at styrke beredskabet i Grønland". 

Kontakt

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs pressevagt kan kontaktes på tlf. 24 42 09 99 (Kun til opkald - ikke sms). 

For mere information kontakt Departementet for Natur og Miljø på pan@nanoq.gl