Tre nye love skal være med til at styrke samfundets robusthed

I dag træder tre nye love i kraft, der skal øge modstandsdygtigheden for Danmarks digitale og fysiske sikkerhed

Samfundet skal være bedre rustet til at kunne modstå cyberangreb, sabotagehandlinger og sammensatte trusler. I dag træder tre nye love i kraft, der samlet set vil bidrage til at styrke Danmarks modstandsdygtighed over for både fysiske trusler og cybertrusler. 

Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen siger:

Tre nye love træder i kraft i dag, og de understreger vigtigheden af, at virksomheder og myndigheder, der spiller en kritisk rolle i vores samfund, tager ansvar og omsætter de nye krav til praksis. Det er nødvendigt skridt mod at øge Danmarks samlede robusthed. For det danske samfund skal være bedst muligt beredt på kommende trusler og hændelser – både fysiske og digitale.

Gennem de seneste måneder har Styrelsen for Samfundssikkerhed udgivet en række vejledninger til NIS 2-loven. Vejledningerne skal understøtte myndigheder og virksomheders arbejde med implementeringen af de nye og skærpede krav til cybersikkerheden. Derudover har styrelsen også lanceret værktøjet ”NIS 2-tjek”, som guider virksomheder igennem lovens anvendelsesområde.

Arbejdet med lancering af vejledningsmateriale fortsætter også ift. CER-loven, hvor de kritiske enheder bliver udpeget i 2026.

Fakta om lovgivningen:

NIS 2-vejledninger: