Tre lovforslag bliver i dag fremsat i Folketinget. Lovforslagene skal være med til at styrke cybersikkerheden og robustheden i kritiske sektorer. Minister for samfundssikkerhed og beredskab kalder det essentielt for Danmarks samlede modstandsdygtighed.
Danmark skal rustes bedre til at modstå cyberangreb og sammensatte trusler. Fremsættelsen af de tre lovforslag er en vigtig milepæl i det videre arbejde med at øge modstandsdygtigheden i Danmark.
De kommende regler stiller nye og skrappere krav til både virksomheder og offentlige myndigheder. Kommunerne vil med lovforslaget som udgangspunkt blive omfattet i sin helhed. Inden for de kritiske sektorer forventes langt flere virksomheder end tidligere at være omfattet af de nye regler, som efter lovforslagene træder i kraft til juli.
Det overordnede formål med NIS 2-direktivet er at skabe et højere og mere ensartet cybersikkerhedsniveau på tværs af EU’s medlemsstater, mens formålet med CER-direktivet er at styrke kritiske virksomheders og myndigheders modstandsdygtighed.
Minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen, siger:
”Det er helt essentielt, at vi skruer op for både den digitale og den fysiske sikkerhed. Med de nye regler øger vi modstandsdygtigheden hos danske virksomheder og offentlige myndigheder. Det har været vigtigt for mig at lytte til erhvervslivet, kommunerne og de mange andre interessenter. Derfor vil der blandet andet blive udarbejdet vejledningsmateriale, som er klar, når de nye krav gælder.”
Fakta:
Følgende lovforslag er i dag den 6. februar 2025 blevet fremsat i Folketinget:
Lovforslagene forventes at træde i kraft den 1. juli 2025.
Læs lovforslagene på Folketingets hjemmeside (L 140, L1 41 og L 142).